ShineDanceCompany Programkatalog - Katalog - Side 46
DISCO SMALL GROUPS
Disco Small Groups hos ShineDanceCompany er for de dansere, der ønsker at konkurrere i et hurtigt,
energisk og teknisk krævende format i disco med få dansere på gulvet ad gangen. Vi konkurrerer til de
internationale konkurrencer – herunder under DDD og IDO – og har stor erfaring med at forme stærke
grupper, der leverer synkron, eksplosiv og udtryksfuld disco. Vi er regerende sjællandmestre i
international voksen small group og vi glæder os til få flere small groups i kommende sæson.
Træningen fokuserer på hastighed, spring, smidighed og synkronisering. Small group-koreografierne er
dynamiske og kræver samarbejde, præcision og stærk kondition. Danserne udvikler ikke kun deres
individuelle niveau, men lærer også at arbejde tæt sammen i en lille gruppe, hvor alle tæller.
Disco small group er ideel for dansere, der ønsker at tage deres disco-træning et skridt videre og få
erfaring med konkurrence i en mere intim, men ekstremt kraftfuld ramme. Det er et hold for dig, der
elsker tempo, træning og teamspirit. Julie udvælger de 7 dansere på hver small group, som skal
konkurrere.