ShineDanceCompany Programkatalog - Katalog - Side 43
NATIONALT SOLO/DUO TURNERINGSHIPHOP
ShineDanceCompany tilbyder målrettet træning for dansere, der ønsker at konkurrere med solo
og/eller duo i hiphop på nationalt plan. Disse hold ledes af Regitze Mogensen og er sammensat, så hver
danser får optimal støtte og træning – uanset om man er ny i konkurrencemiljøet eller har mange års
erfaring.
Træningen fokuserer på musikalitet, udtryk, koreografi, teknik og freestyle – og på at forberede
danserne mentalt og fysisk til turneringsmiljøet. I sæson 25/26 stiller vi op i turneringer organiseret af
DDD og UDO samt udvalgte konkurrencer uden for forbundene. Det vigtigste for os er, at dansere
konkurrerer i et miljø, hvor respekt, etik og udvikling er i centrum.
Regitze Mogensen står for koordineringen af disse hold og følger danserne tæt gennem sæsonen. Der
lægges stor vægt på progression, performance og personlig udvikling. Vi hjælper hver danser med at
finde sit udtryk og opbygge selvtillid i konkurrencesammenhæng.
Du skal tilmelde dig via vores hjemmeside og være opmærksom på, at vi i denne sæson ikke tilbyder
turneringshiphop til dansere, der ønsker at stille op til CPH Open.