ShineDanceCompany Programkatalog - Katalog - Side 33
INDUSTRY PRO CLASS
Industry Pro Class er ShineDanceCompanys mest ambitiøse og målrettede tilbud til elitedansere og
professionelle, der ønsker at forfine deres færdigheder og skabe en karriere i den kommercielle
danseindustri. Det er et eksklusivt træningsmiljø for dansere, der drømmer om at optræde professionelt
– uanset om det er på store scener, i musikvideoer, på turné eller til internationale auditions.
Undervisningen ledes af Mille Lund – professionel danser, koreograf og fast danser for Tessa, Suspekt
og mange andre internationale kunstnere– som kombinerer sin omfattende brancheerfaring med et
skarpt blik for, hvordan man forbereder dansere til at klare sig i den virkelige verden. Du vil arbejde
intensivt med koreografi, scenisk tilstedeværelse, teknik og udstråling. Når Mille er booket til
professionelle jobs og derfor ikke kan deltage til undervisningen, så vil der være en fast vikar, så
underviser materialet videre.
Der er høje krav til dedikation, disciplin og fokus. Du skal være parat til at rykke dine grænser og møde
dansen som et håndværk. Klassen får løbende besøg af gæsteundervisere og koreografer, hvilket giver
dig adgang til netværk og inspiration fra toppen af industrien.
Hvis du vil mere end blot danse – og er klar til at investere i din udvikling – er Industry Pro Class stedet,
hvor du trænes, formes og løftes mod dine professionelle mål.